Sider

torsdag den 31. marts 2011

Så kom posten med stoffer...

Se lige her, hvad jeg har købt for sølle 100 kr + 20 kr i porto. 10 stk prøvestoffer fra Ferm Living og Susanne Scherning, hvert stykke på 1 meter. Er spændt på hvad jeg får ud af alle disse lækkerbiskener... Muligvis dukker der noget op på bloggen eller Amio.
Linket til dette køb finder du hos hende her.

tirsdag den 29. marts 2011

Lækker stof-blog

Kig forbi hos Line i hendes lækre salg/bytte stof blog. Er helt forelsket i hendes "bimse-stof"... Jeg havde selv mange bimser som barn, men har aldrig set det som tryk på stof...

onsdag den 23. marts 2011

Nye stofposer...



Så er der syet nye stof poser, som jeg sætter til salg på Amio. Den ene beholder jeg selv, som jeg skal bruge til mit strikketøj. Så er det nemt at tage med og pakke væk når jeg skal afsted i strikkeklubben... Indtil videre har jeg haft mit strikketøj i en plasticpose, så nu er det flyttet i pænere omgivelser...

mandag den 21. marts 2011

Godmorgen godmorgen på hele bondegården...

Efter en gymnastiksæson ( den første af slagsen) på mor-far-barn hele, holdte vi afslutning ved vores instruktør Bo, som er landmand med en stor gård med køer. Dagens program lød på rundvisning på gården med de små og derefter bage snobrød over bål... En perfekt efter middag. Alle de små var mættet af indtryk da de tog hjem, eller ihvertfald min Trine. Selvom vi bor midt i Sønderjylland hvor der er rig mulighed for at se en ko, har vi endnu ikke haft mulighed for det. Så dette arrangement blev Trine's første møde med en ko. Og man kunne bare se i øjnene på hende at hun tænke; "Mor den er nu lidt større end den du har vist mig i min billedbog"



 Først var vi inde i stalden og så blandet at køerne blev malket.. Bagefter gik vi uden for hvor de små sut-kalve stod i bokse... Og er man forsigtig kan man få dem lokket hen og sutte på sine fingre. Det lykkedes også for Trine (med mors hjælp). Men det var ikke kun fingrene der røg i munden - helt op til albuen... Da blev hun godt nok lang i hovedet og vidste ikke om hun skulle grine eller græde.
billederne er taget med mobil, og derfor ikke optimal kvalitet. Håber i kan se hved det skal forestille...

onsdag den 16. marts 2011

Opbevaring af børnetøj - any ideas?

Fra fødslen og indtil nu (Trine er 19 mdr) har mit arrangement med 3 kasser med tøj under puslebordet kunne klare det... Men det er efterhånden ikke en holdbar løsning mere. For det første elsker Trine sit tøj, og går gerne ind på badeværelset og slæber det med ud så det ligger over hele huset. For det andet er størrelserne efterhånden så store at det simpelthen ikke kan være i de tre kasser mere. Næste step er at flytte alt hendes tøj ind i hendes skab på værelset, hvilket jeg nu er gået i tænke boksen med. Jeg har et Ikea skab stående, hvor der jo er et hav af opbevaringsmuligheder og løsninger til - men hvad er mest smart og praktisk...
HVORDAN SER JERES BØRNETØJSSKAB UD.
SEND GERNE ET BILLEDE ELLER EN BESKRIVELSE....

onsdag den 9. marts 2011

Genbrug, kort og tapet..

Jeg fik tapeseret en stor kasse med hank som der har været vaskepulver i idag. Kassen skal bruges til Trine's efterhånden voksende Duplo-samling. Kort forinden havde jeg lige været inde og lure dagens indlæg på bloggen, hvor Mette (Westmose) havde skrevet et lille indlæg til genbrugskort. Så den store kollage nedenunder er ment til at skulle klippes op til små kort...

Nyt til sofaen...

Så fik puderne et nyt look . DET BLEV STRIBER. De gule puder får lov at overleve påsken og så skal der også noget nyt til der. Så har jeg lige lidt tid at tænke over hvad det skal være. Måske lidt patchwork. Min kæreste er rimelig kræsen, så jeg er spændt på hvad han siger til de nye puder. hvis det stod til ham var alt meget minimalistisk, ingen nips og meget stilren indretning...

mandag den 7. marts 2011

Strikkepindene er blevet støvet af...

Den lille sorte.
Lille sød vest strikket i koks grå akryl garn, som er kantet med en hæklet kant af sort bomulds garn.
Opskriften finder du gratis inde på stof 2000, men har dog skulle justere lidt da jeg ikke synes den passede 100%
Sød lyserød poncho strikket i tyk ujævn garn. Denne er strikket på pind 10 i perlestrik og pyntet med en lille hæklet blomst.

Det var ellers dejligt at få pindene lidt rørt igen. Det er næste er at få bunken af Cpap huer til at vokse lidt, så jeg inden den 1. april kan få sendt lidt afsted. Se banneren på min blog. Er du med på det lille velgørenheds projekt..