Sider

mandag den 30. juli 2012

Lone Leggings/shorts

Så er der endnu lavet en kreation efter e-bogen fra Centi-Long. Det er mønstret Lone Leggings som her er lavet i en kort udgave, da det passede fra den rest Jersey jeg havde. Der er lavet detaljer på siden af benene med knapper. Som de andre modeller jeg har syet har jeg forlænget mønstret så det passer til en str 4 år.

søndag den 29. juli 2012

BM: Baus tæ Gustav

Du behøver ikke bruge Google translate. Der står bare bukser til Gustav. Gustav og jeg har været alene hjemme fra igår og det udnyttede jeg bag symaskinen, hvor jeg fik et par projekter drønet igennem. På pinterest under min mappe Sewing+, har jeg pinnet et par bukser lignende disse. Og når man har ideer i hovedet er det jo bare med at få dem ud ført. Så første projekt blev disse dejlig bløde bukser i resten af mit tynde isoli. Både stof og mønster er fra stof2000, og denne model er lidt smallere, hvilket jeg tror passer godt til Gustav som er stor og lang.

lørdag den 28. juli 2012

BM: Indsats til autostol nr. 2

Var ikke helt tilfreds med den første pude jeg syede til autostolen. Denne gang er den blevet lige så høj som stolen og ved hovedet har jeg syet med 3 lag pladevat. Ellers er resten med 2 lag. Så skulle den også kunne absorbere for evt stød mod hovedet når Gustav er med sin mor ude at cykle i hendes nye ladcykel. Den er sgu et hit. Den har endda fået to forskellige sider. Så nu kan den vendes efter lyst.

torsdag den 26. juli 2012

Når ens engle får hugtænder og klør..

Har nu været selv hjemme med Trine og Gustav i 14 dage. Overskudsbarometeret siger -57. Har en Trine der pylrer, piber og plager fra hun står op til hun går i seng. De eneste replikker hun kan sige lige nu er NEJ, Mig selv, og fange mig.
Min tålmodighed er fuldstændig brugt op. Når hun er på tværs flyver jeg med 160 km/t op i det røde felt og skælder og smælder. Og inderst inde ved jeg jo godt det handler om opmærksomhed og aktivering. Men når man er selv og en lille på 6 mdr, som han sin egen rytme er det sgu svært at stå på hovedet eller ha Trine siddende på skødet hele tiden. Gør det så godt jeg kan. Men lige nu slår det overhovedet ikke til. Har helt ondt i maven over at skulle klare weekenden igennem, inden min kæreste er hjemme igen søndag til at tage over. Mormor har dog lovet at tage hende.
Shit hun tester mig. Så hvis ikke jeg finder på noget at lave hver dag iform at besøg, udflugt, stranden mm så er helvede løst herhjemme. Og idag var en af de dage hvor der skulle handles, vaskes tøj mm. RÆDSOM DAG! Som endte i tårer både fra mor og datter.
Er jeg en dårlig mor. Nej. Men jeg ved hvor mine grænser går og Trine er dømt overtrådt! Imorgen er min sidste aktiveringsdag med Trine. Vi skal på besøg og til fødselsdag og spise aftensmad. Tror ikke min kæreste forstår hvor meget jeg føler mig hængt op og ikke mindst total udbrændt. Men lige nu kan han hverken gøre fra eller til indtil der er ferie for ham. Desværre giver disse 14 dage negative flashback til min barsel med Trine, hvor hun kørte det helt samme mønster. Englevinger i selskab med andre. Hugtænder og klør alene med sin mor.
Hvornår har du fået nok?
For dem som har fulgt med, ved også at jeg er blevet udfordret af Gustav på bryst/ikke bryst fronten. Shit hvor frustrerende. Er dog lykkedes to gange m vælling på flaske. Juhuu... Synes dog Gustav gør det rigtig godt på trods.
Nå men farvel 14 dages blod,sved,tårer,underskud,lykkepiller-ferie. Goddag afslappende,overskud,Bornholm,hygge-ferie fra mandag til torsdag.
Men når hugtænder og klør er trukket tilbage og englevingerne er slået ud ser mine to basser sådan ud.

onsdag den 25. juli 2012

En dejlig dejlig dag på Rømø.

Vi startede hjemme fra i morges med bilen pakket og kørte til Rømø. Kl 18 var vi hjemme igen. En skønner dag med sol, strand, vand, shopping, skønne unger der begge klarede dagen med bravour og tak for hjælp og selskab af min mor.
Da vi endelig kom hjem stod menuen på koldskål og bad.
Da det var sengetid for Gustav nægtede han at blive ammet som de sidste 3 aftener. Dog har jeg dog efter utallige forsøg til sidst lokket lidt i ham. Men i aften gav jeg op, og greb til den ellers forhadte sutteflaske. Borede et kæmpe hul i sutten så der stod en stråle ud når jeg vendte den på hovedet, lagde ham ind i sin seng. Og voila. 150 ml vælling fra flaske. Hvor svært kan det være. Åbenbart RIGTIGT svært. Men hermed siger vi nok goddag til flaske og farvel til amning hvilket jeg har det rigtigt fint med.

tirsdag den 24. juli 2012

Sssshhh...

Der soves synkron. Og mor og far slapper også af efter at ha klippet hæk. Pyh det var varmt. Resten tager vi i morgen.

mandag den 23. juli 2012

BM: Hagesmæk-fabrikken.

Så røg der en bunke hagesmække igennem maskinen. Bagside en gammel textilvoksdug, viskestykker fra IKEA til ingen penge, neontråd fra BettyP, og alle mine rester af kantbånd og div andet pynt.

søndag den 22. juli 2012

Se lige hvad maskinen spyttede ud...

Jeg havde fået afsat Trine hos min søster i går til overnatning, hvilket var hårdt tiltrængt for hendes mor. Så kl 19.30 da Gustav var blevet puttet startede jeg fra en ende på den store bunke jeg har liggende. Noget var klippet andet ikke.

Det blev til et par bukser til Gustav og et par til Trine, hvor jeg ville var inde i hendes skab og finde en hvid bluse og pimpe den med nye kanter og strygestof. Og så fik jeg syet to smække, stærkt inspireret af Linsens, med neon koral tråd. Stakken med smække er dog stadig stor. Skal ha smidt de gamle ud som jeg i sin tid lavede til Trine.

Voila !!!!

lørdag den 21. juli 2012

Når gode råd er dyre.

Ved snart ikke hvad jeg stiller op. Sagen er den at jeg ikke har nok mælk til Gustav mere, faktisk slet ikke nok. Så vi har speedet op til 4 måltider fast føde og en hyggetår til nat. Den sidste uges tid har dette heller ikke været nok. Gustav vågner og melder sig nu to gange om natten. Indtil videre har han om natten fået lov til at få bryst og tage det der var. Flaske er også forsøgt. Han stejler fuldstændig og får et hysterisk anfald hvis man stikker flasken i munden på ham. Og så er det at gode råd er dyre. Idag har jeg til middag kommet majsvælling i en kop, hvilket han slubrede i sig med velbehag. Så taktikken til nat er at han får vælling af kop med håbet om at han snart sover igennem igen.

Har du været udsat for lignende situation så giv endelig en tilbagemelding. Når man står i suppedasen kan man nogle gange ikke se skoven for bare træer. Især når man har været oppe i nat med to-timers intervaller.

fredag den 20. juli 2012

BM: Ny 'Baby'-indsats til autostolen.

Gustav er jo efterhånden en stor fyr som i kan se på 6 mdr, 9,1 kg og 69 cm for at være helt præcis. Så det var tid til at tage den lille indsats ud. Men jeg synes at ryggen i stolen blev så hård og bar, så jeg har fikset en ny uden ører og stropper i lækker blød tynd isoli med ribkanter.

torsdag den 19. juli 2012

Allerede 6 mdr.

Denne lækre basse, til hverdag også kaldet Bobo, er idag allerde et halv år. VILDT. Det var da igår vi kom hjem fra sygehuset. Men hvis tiden går så hurtig er det i morgen jeg skal starte på arbejde igen. VILDT VILDT. Puha jeg må speede lidt op hvis jeg skal tømme listen og hovedet for alle de to-do jeg gør og pønser på. Tillykke min Bobo med din første halve fødselsdag.

BM: Jersey, heldragt og trykknapper

Så blev en stor str 74/80 færdig til Gustav. Og så har jeg købt ny grej til de trykknapper. Hvorfor har jeg ikke gjort det for lang tid siden. DIY på body/heldragter i jersey kan findes hos Frk Turkis.

tirsdag den 17. juli 2012

Min nye vogn...

... Se lige denne skønnevogn som min kæreste delvis har givet mig i fødselsdagegave. Fragtmanden kom med den i uge 28 og så har vi ellers været igang med at samle den. Den blev afleveret i en papkasse med en million reservedele, som skulle samles. Så nu skal det holde op med at regne så ungerne og jeg kan komme ud og trille.

Ps. Den er købt i Netto - ja jeg sagde Netto.
Pps: hvad skal den hedde?

Vinder af barnevognspuden.

Så kom dagen igår hvor jeg endnu rundede et år og min barnevognspuden skulle ha ny ejer.


True Random Number Generator
Min:
Max:
Result:
8

Den heldige ejer blev Josefine med bloggen En Elefant
Josefine skriver hun venter en sommerbaby, så puden kommer vidst kærkommen. josefine vil du sende mig en mail med din adresse.

Og tak for alle de 50 deltagere der har været på min give away. Og et KÆMPE STORT VELKOMMEN til alle mine nye faste læsere. Håber på at jeg kan inspirere jer med mine indlæg.

Er der nogen som bare ikke kan leve uden denne barnevognspude og jo desværre ikke var så heldig at vinde den, så er du velkommen til at kontakte mig.

Lise :o)

mandag den 16. juli 2012

Se hvad jeg fik.

Hurra for mig selv idag. Endnu engang blev jeg 29 år. Og se lige hvad jeg blandt andet er blevet begavet med. Lyseblå keramik svaler fra Liebe. Har ønsket mig dem i længe. Nu fik jeg dem og jeg ved tilmed hvor de skal hænge henne. Har to projekter herhjemme jeg gerne vil ha gjort inden min barsel slutter. Skriver et indlæg om mine planer en af dagene.

Og så er det jo i aften vinderen af min giveaway trækkes og offentliggøres i morgen.

søndag den 15. juli 2012

BM: Værelsespræsentation - Gustav

Har 2 mdr siden rykkede Gustav ind på sit eget værelse. Men det er først nu der er blevet ryddet op efter den store værelses omgang. Da han ikke bruger andet end hans seng endnu blev det hurtigt brugt til opmagasinering. Og der er god plads endnu, så med tiden skal det blive fyldt op med legetøj. Bag døren står nemlig en tom LACK reol fra IKEA.

fredag den 13. juli 2012

Hanne haremsdragt

Så er næste model syet op efter mønstret fra Centilong e-bogen. Str går op til 3 år, og jeg har så sjusset mig frem til str 4 år og det er gået rigtig fin. På billedet hvor Trine har den på, nægtede hun at ha den bundet på skuldrene, så derfor står hun og hiver op i stropperne. Har heller ikke fået elastik i benene da hun prøvede på. Men sød er den. Har pyntet den med sløjfe-detaljen, som jeg er helt vil med.

BM: Værelsespræsentation - Magnus

Her er et par billeder af hvordan en 9-årigs værelse ser ud hjemme hos os. Nu da vi var igang Trines værelse tog vi også Magnus's værelse med at fik nye gulvtæpper på i begge rum. Og da Magnus er ved at blive en lille teenager trængte hans værelse også til en opgradering. Så der er købt ny seng, som kan trækkes ud, og et nyt skrivebord som han deler med mig. Aftalen er at når han er hjemme ved hans mor må jeg bruge hans værelse. "Men Lise, der skal være ryddet op når jeg kommer". Derfor har jeg også den ene halvdel af det dobbeltsskab som står på hans værelse. Det er så alternativet til at mit kontor er blevet sløjfet.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails