Sider

onsdag den 23. juli 2014

Dejlig dag i Tolk-Schau

Idag har vi været alle fem afsted til Tolk-Schau Familien Freizeitspark, som ligger 40 km syd for grænsen. Et dejligt sted for os med små børn. Og selvom Magnus er 11 år har han nu heller ikke kedet sig, selvom der ingen sindsyge rutschebaner var. Har blot tullet rundt på de smås præmisser og ladet legebarnet råde. Gustav og Trine har klaret dagen med bravour, trods Gustav faldt i søvn da vi stod i kø på et tidspunkt og kun fik 15 minutters lur på min arm. Sejt lillemand - dog gik alle mand kolde på vej hjemad.
Det kan anbefales at leje en af deres små hyggelige grillhytter, som foruden grill-sted også kan bruges som opmagasinering, og tilholdssted hele dagen.
             



              

Girlsmonth - Er du med?

Tænker om der er stemning i blogland eller på Instagram for at afholde en girlsmonth, i samme genre som Christines #boysmonth
Jeg har ikke noget planlagt endnu, men vil blot lure stemningen inden boysmonth slutter.

mandag den 21. juli 2014

BM: #boysmonth2014 - tak for denne gang

Det var alt hvad jeg kunne nå at bidrage med for denne gang til boysmonth, som jeg elsker at deltage i. Det er sandelig også længe siden at min blog har fået så meget opmærksomhed. Så den har nydt det i fulde drag. Håber at Christine er vært igen en anden gang for en runde boysmonth. Her lige månedes bidrag samlet. Jeg pakker idag syværelset sammen for Magnus kommer og overtager gemakkerne på sin 3 ugers sommerferie på fredag. Sådan er reglerne desværre her i huset. Dog den bedste løsning, da jeg ikke orker at sidde i køkkenet og rode med alt mit sygrej. Så hellere planlægge sin sytid, når værelset er Magnus-frit.

lørdag den 19. juli 2014

Buksedragt igen….

Denne gang også til Trine. Den anden dag da Trine hoppede i sin buksedragt, stumpede den pludselig i benene og fluks klippede vi benene af og syede den med korte ben.
Så nu skulle der en ny dragt til med lange ben igen.
Trine har selv valgt stoffet og moren valgte de koksgrå detaljer for at der kunne komme lidt kontrast til den sukkersøde lyserøde. Den var godkendt med det samme af Trine

torsdag den 17. juli 2014

BM: Sæt i isoli/jersey til Gustav

Så blev der kigget lidt i gemmerne og denne kombiantion dukkede frem. Det grønne isoli er fra søde Camilla fra min #ækreaklub. Det var noget hendes mor havde haft i gemmerne og nu delte ud af. Jeg snuppede straks dette stykke på ca 2 meter. Det stribede tynde jersey har jeg brugt flere gange og nu er der snart heller ikke mere tilbage.
 Farverne gengives ikke ret godt , men på nærbilledet er farverne næsten rigtige, på nær pipping som syner brun men er koksgrå, som alle de andre detaljer på tøjet. Mønstret er igen igen stof2000 - Robin. Bukserne er syet med fast linning med elastik og snøre som detalje i metaløskner.
Erd og lidt i tvivl om der er lidt for meget nattøj-stemning over sættet, hvilket det slet ikke var tiltænkt. Så overvejer om jeg skal klippe denne traktor med vogn i sort strygestof og påføre blusen på front og bukser på den ene balde bagpå. Hvad synes du.


tirsdag den 15. juli 2014

Nyt design på bloggen



Har leget lidt i PicMonkey, og kombineret nogle minimalistiske looks. Lige pt. Har jeg implementeret den nederste. Men kan jo skifte lidt rundt, hvis jeg bliver træt af det koksgrå. Hvad synes I?

søndag den 13. juli 2014

BM: Camouflage til mor og søn

 Kjole til mor og tank top til Gustav. Og hele resten køb på restebordet i stof og stil, til ingen penge, er nu brugt. Overvejer dog stadig om jeg skal sy en elastik sat indvendig i taljen. Tror jeg prøver at ha den på uden første gang til at starte med


fredag den 11. juli 2014

BM: Bluser til Gustav

 Så er der kommet lidt mere igennem maskinen. Det blev til en tanktop med motiver af biler og en langærmet bluse med tog på. Stoffet er helt tilbage fra vores goodiebag fra blogtræf i Toflund. Nu har jeg endelig fået brugt lidt af det. Der er stadig en lille slat tilbage som nok kan udgøre et par lomme på et par bukser til denne bluse. Mangler bare lige stoffet.
Næste projekt bliver nok med et stykke camouflage jersey jeg har liggende. Muligvis nattøj, men er ikke sikker endnu. Har du gode ideer til mit camou stof?

onsdag den 9. juli 2014

BM: Ny bluse med maskiner på, 104 & 128

 I stof og stil har de fået en jersey nyhed. De sælger disse små jersey-prints som lige paaser til en front på en bluse op til str. 8 år ca. Her har jeg syet en str 104 til Gustav efter Robin mønster fra stof2000. Der var faktisk ikke nok til ærmeerne. Så under det ene ærme er der syet i stykke på for at mønstret kunne være der, men det kan man ikke se. Bagpå er der en rest stribet viscose jersey.
Gustav ville gerne have blusen på med det samme han så den. Så han smed nattøjet og hoppede i denne. Jubii..

Efterfølgende har jeg fået en bestilling fra en kollega i str 128. Denne gang med stribede ærmer istedet. 

mandag den 7. juli 2014

DIY - Opbevaring til tremmeseng

 Mange har efterlyst en DIY til den opbevarings-løsning jeg lavede til Gustavs tremmeseng for efterhånden en del måneder siden. Her får du min udgave, men målene er jo helt afhængig af hvordan målene på den pågældende seng er.

1. Vælg noget kraftigt bomuldsstof/bomuldslærred. Eller stryg nogle vlieseline bagpå det ønskede stof, for at stive det lidt mere.

2. Klip et bagstykke i den ønskede højde og bredde. Mit bagstykke måler 34 x 54 cm

3. I min har jeg valgt at lave to lommer. Man kan også lave tre. I hver side af hver lomme har jeg lagt 5-6 cm til. Dvs mit forstykke måler 27 cm i højde og og 58 bredt.

4. Lav nu et ombuk ellers sy skråbånd på den øverste kant af forstykket.

5. Marker nu midten af forstykket. Fra midten af forstykket har jeg lavet en bisse 6 cm inde på hver side og igen 6 cm inde fra hver side af forstykket. En bisse laves ved at folde stoffet vrang mod vrang og sy en stikning 2 mm inde.

6. Sy nu forstykket på bagstykket med en stikning lodret Midt for. Hæft også gerne siderne fast bare med en zigzag stikning.

7. fold nu bisserne ind til de mødes midt mod midt og igen siderne så de bisserne flugter kanten.

8. Sy nu en et skråbånd på forneden, hvor alle siderne på lommerne nu er foldet ind. Og derefter også foroven. Istedet for skråbånd kan man også vælge at lave et ombuk.

9. Lav nu 3 stropper, som kan gå imellem tremmerne og nå rundt om sengegavlen. Placer dem nu og hæft dem på posen. I kan se at mine ikke sidder med lige stor afstand, da det ellers ikke ville passe med tremmerne på sengen. Jeg har brugt trykknapper og man kan også lave knap og knaphul.







lørdag den 5. juli 2014

BM: Drengetøj + interiour

 Her er lidt Gustavs garderobe, der indtil videre er røget igennem maskinen. Det næste der kræver opmærksomhed i garderoben bliver lange bukser. Så må ud at suge inspiration.
Der er også lidt fra hans værelse. Gustav bruger ikke rigtig sit værelse endnu til andet end at sove. Alt leg foregår stadig inde i stuen, selvom hans lagetøj efterhånden er flyttet ind på værelset. Men alt bliver troligt slebt ind i stuen.


torsdag den 3. juli 2014

BM: Barnevognspuder + tæpper

 Her er lige et opsummering og samling af nogle af de drenge barnevognspuder, samt tæpper der er røget igennem maskinen over tid.



tirsdag den 1. juli 2014

Velkommen til Boys Month.

Som alle de tidligere år har Christine bag bloggen Frk Turkis igen i år skudt Boys Month igang i juli måned. Boys Month er blevet til for at gøre opmærksom på at det ikke er så kedeligt og ensformigt at lave kreative ting til sine drengebørn, når man er en kreativ mor.

Følg også med hos Frk.Turkis, for at se alle de andre BM-bloggere. Der er sindsyg meget inspiration at hente.

Her på min blog vil jeg bare præsentere hvem der er drengebarnet herhjemme. Han hedder Gustav og er 2,5 år. Fuld af krudt og det bliver sjældent kedeligt med ham omkring. Her idag fik han fx smagt på noget MotorRens som hans far havde glemt at få pakket væk. Så måtte ringe til Giftlinien for at få at vide hvordan jeg skulle forholde mig. Altså Gustav.

Men her er Gustav som har øgenavne som: formand, Gunnar, terrorist m.m….
I starten af måneden vil jeg bare præsentere hvad der alt er blevet produceret siden sidst. Dem som er faste læsere, har sikkert set det meste før, men nu kommer det som en fuld opsummering.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails