Ja de kan - Idag drog vi afsted på cyklen til Nr.Hostrup, hvor der var Åbent Landbrug. Der var nærmest sort af mennesker der var kommet for at se køerne danse, hvilket man kalder det når de for første gang lukkes ud på marken efter en hel vinter inde i stalden. De løb afsted, bukkede, rullede sig, stangede hinanden - ja mildest talt var de helt fra snøvsen... Sjovt at se.
En super dag, da de på hele gården havde gjort rigtig meget ud af arrangementet. Trine var helt forelskede i disse små lam. Hun er kun lige ved at lære at dyr siger forskelligt. Stod det til hende sagde alle dyr vov-vov..
Der var arrangeret med en borg bygget af bigballer som børnene kunne tomle og klatre på. Små bitte ponyer man måtte klappe. Spejderne havde lavet aktivitetsbaner, smagsprøver fra Arla, konkurrencer, i stalden måtte man klappe en nyfødt kalv. Ellers var hele gården ellers åben... Vi spiste vores madpakke mens vi ventede på at køerne blev lukket ud.
Da vi cyklede hjemad, havde vi ikke engang cyklet i 2 min inden jeg kunne mærke en lille cykelhjelm omme bagpå banke ind i ryggen på mig. Så snork sov Trine. Mættet med indtryk for den dag..
Men muuhhh fik vi da lært Trine at sige idag.. Og da hun først fangede den, gik hun helt amok og råbte muh hele tiden...
Gode billeder..
SvarSletHer var det os et hit for vores dreng.. Som os snorkede før vi overhovedet var kommet væk derfra ;)