Så fik jeg langt om længe læst Julia Lahme's bog færdig. Den er nu meget nemt læst, men der er gået langt imellem jeg har taget et par kapitler inden sengetid. Men nu er jeg kommet til vejs ende. Sidder og vurdere hvad jeg synes om den. Hun har utrolig mange situationer med i mor-rollen som jeg kan nikke meget genkendende til. Kald mig bare en pige fra landet, men alt det storbys liv/ræs hun snakker om kan jeg slet ikke forholde mig til. Der ligger min og hendes verden for langt fra hinanden. Men derfor har hun nu alligevel skrevet en hudløs ærlig bog med masser af selvironi, som jeg godt kan li. Men den sidste linie på forsiden af bogen hvor der står: "medrivende realitet-bog som har potientiale som baby-mor-bibel", kan jeg ikke tilslutte mig.
- Posted using BlogPress from my iPhone
Jeg læste den faktisk mens jeg lå i Sønderborg med Sofie. Synes den er meget sjov, men mor-baby-bibel er den ikke... :)
SvarSletKnus