Sider

torsdag den 28. maj 2015

Min kære Janome Coverpro….

I april købte jeg jo en Janome Coverpro 1000 xp. Fik den rigtig billig og har efterfølgende købt ekstra-udstyr hjem til den i form af tapebinder til at sy ribkanter med. Har i april ikke tid til den. Men efter at have lukket ned for bestillinger af barnevognspuder i hele maj måned, er alt tiden gået til min nye maskine. Og jeg er allerede forelsket. Øvelse gør fortsat mester og jeg har utrolig meget gavn af at være medlem af hjælpegruppen til maskinen inde på facebook. Så der er spyttet en masse igennem maskinerne i løbet af måneden. Her er noget af det.






'

onsdag den 27. maj 2015

Sæsonpas….

 I år har vi investeret i et sæsonpas til Legoland. Har indtil videre været der to gange og vi har skrevet mange datoer ind i kalenderen til resten af sæsonen. 2. pinsedag var vi afsted selv, så kunne far sove derhjemme i ro og fred efter nattearbejde.Vejret var super og der var faktisk ikke overdrevet med mennesker.. Der er rigtig mange gode fordele forbundet med sæsonpas. Så det kan anbefales og betaler sig allerede ved 2. besøg.




tirsdag den 26. maj 2015

Operation første rokketand.

 For 14. dage siden havde vi store operation rokketand herhjemme. Trine havde ikke fortalt os at hendes tand var så løs som den var og vi har ikke lige umiddelbart opdaget det ved tandbørstning. Så da  hendes far først opdagede det gik de igang med at hive den ud med tandtråd. Det lykkedes dog ikke. Men senere på dagen fik vi alligevel has på dyret. Og VOILA. Første tand i hendes smykkeskrin til rokketænder som hun fik af bedstemor til barnedåb.



mandag den 18. maj 2015

Utilfredse kunder...

Nu har jeg i ca 3 år syet mine barnevognspuder på bestilling. Og det er virkelig blevet til en god slat efterhånden som er røget igennem maskinen.
Men på det sidste er der nogle kunder som virkelig har taget pusten fra mig og jeg overvejer virkelig om jeg skal stoppe. Men på den anden side, nyder jeg jo også tiden bag maskinen og jo kan jo koble hjernen helt fra når jeg syr dem.

Hvad gør du når du får klager over de hjemmesyede ting du sælger over nettet.

Første eksempel. En kunde ser et sæt med babytæppe + barnevognspude på min blog og bestiller et magen til. Jeg laver et sæt til hende, hvor jeg bruger samme stof. Klagen går på at det er brugt stof jeg har brugt og hun ikke vil have den. What to do. Tager sættet retur. Men det var jo det samme hun så på billedet…

Andet eksempel. En kunde bestiller en barnevognspude. Klager efterfølgende over at den er for lille til hendes barn. Vil have at jeg tager den retur og syr en ny som er større mod lidt betaling. Oplyser kunden at målene på puden står oplyst på min blog og at jeg kun syr dem onesize og indtil videre ikke har fået klager over størrelsen. Hun havde set en anden i en forretning og denne levede derfor ikke op til hendes forventning. Men der er jo ikke lagt skjul på noget...

Hvad gør du. Det er jo ikke et stort firma jeg har, bare lille mig som vier sin fritid til at sy bestillinger for andre folk. At der så åbenbart kun skal få klager til at spolere denne sy-glæde er kedeligt. Syr lidt endnu. Men overvejelsen om at stoppe er tæt på.

tirsdag den 5. maj 2015

Barnevognspuder

Så kom der lige en ordentlig stak puder afsted igen til nye ejere. 







lørdag den 2. maj 2015

Mit dele-krea-værelse.

Som nogle ved deler jeg jo værelse med min bonus søn som er hos os hver anden weekend + ferier. Aftale med ham er at jeg skal ha ryddet værelset komplet op til fredag eftermiddag. Og det overholder jeg altid. Men så snart han er hjemme igen springer der igen en bombe og projekterne flyder rundt. Senest har jeg jo anskaffet med en coverpro maskine. Det krævede en komplet omrokering af mit kreaskab, så der kom plads på hylden til tre maskiner på rad og række. Er vældig fornøjet med resultatet. Og til alt det løse kom der også en skuffe i skabet. Tænker på at købe krydderi-bakker i IKEA til at ligge overlock-spoler i. Men altid dejligt at komme til bunds i kaos. 

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails