Sider

Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag

søndag den 25. oktober 2015

Tema 4 - børnestrik - uge 44 - #kidsmonth2015børnestrik


Så er vi nået til #kidsmonth2015 sidste tema - Tema 4 og dermed børnestrik.
Temaet dækker over alt hvor der indgår garn til børnerelaterede ting.
Glæder mig til at se jeres indlæg i løbet af ugen. Når ugen er slut, prøver jeg at samle lidt sammen.
Hvis ikke jeg har fået dig skrevet på deltagerlisten, så skriv blot en kommentar i dette indlæg og jeg skriver dig til listen..

DELTAGERLISTE:
Linette
IG: @dethyggeligt

Anja
www.zoomsnoren.blogspot.dk
IG: @anjahjorth80

Liv
Min skæve vinduesplads
Betina
IG: @fruenpaagaarden

Stine
IG: @by.betty

Anne

@hannemusen

MicaMaria
micamaria73.blogspot.com
@Mica.Maria

Ingrid
www.knitmandu.com
@ingridcph

mandag den 19. oktober 2015

Give Away - hos Savværksvej


I forbindelse med at der i Oktober måned afholdes #kidsmonth2015, vil jeg gerne sætte min egen Give Away igang har på bloggen og på Instagram. Vind et pige eller drenge sæt med barnevognspude og tilhørende babytæppe som vist på billedet.

Sådan deltager du:
1. Repost billedet på din egen blog og link til dette indlæg.
2. Skriv i kommentarfeltet om du gerne vil vinde pige- eller drenge sættet.

Du kan også deltage på Instagram på min profil @savvaerksvej. 
Derved har du to vinderchancer.

Trækker den heldige vinder d. 26 oktober.

lørdag den 17. oktober 2015

Kids Month 2015 - Tema 2: Babynest

 Den helt nye baby-trend må siges at være Baby-nest. Jeg har fundet en meget god vejledning HER hos Kristine på en single babynest. Ud fra denne DIY har jeg selv kreeret en tvillinge babynest, som min veninde fik i september til sine tvillinger. Den er blevet helt uundværlig for hende og de to små. Dejligt når tingene kan bruges.
 Her er den seneste jeg har syet til lille Julie som nu er 3 uger..

torsdag den 27. august 2015

Nyt igennem min coverpro 1000….

Så var det igen tid til at få lidt gang i coverpro maskinen igen. Det blev til en maxikjole til mig selv, som jeg er ganske godt tilfreds med og til et sæt, som min kollega har bestilt til sin niece i str 68. Havde stort set frit slag… Fik lyst til nyt stof og fik bestilt en ordentlig ladning hjem fra @stofdepotet. Elsker den biks.




tirsdag den 28. juli 2015

DIY Babynest -tvilling



Min veninde venter tvillinger. Og hvad var mere oplagt end at sy en af de populære babynest's til hende. Har dog ikke kunne finde en DIY til tvillinger, så måtte opfinde min egen ud fra målene på en single jeg har kunne finde rundt om på nettet.

Jeg har overhovedet ikke opfundet den dybe tallerken. Fremgangsmåde er fundet hos:
og

På begge blogs en der en udførlig fremgangsmåde. Så derfor kommer der ikke nogen udførlig beskrivelse til denne DIY.

FORBRUG:
1 m stof (min. 115 cm bredt)
3 m skråbånd.
3,5 m anoraksnor
2 puder med fiberfyld (SLÅN fra IKEA)
5 sæt KAM-knapper
65x65 cm skummadras fra stof2000 (kan bestilles på mål)


Målene er som følgende. I min babynest har jeg valgt at lægge en 65x65 skummadras i som bund, som er 2 cm tyk. Lukningen har jeg valgt at afslutte med KAM-knapper, for at madrassen kan tages ud inden vask. Derfor er der ifht de andre klippetegninger et ekstra ca 7-10 cm stykke som foldes og afsluttes som på et dynebetræk.

 Mit færdig klippede stykke ser sådan ud. Dog er der plads til forbedringer. Skulle jeg lave en igen skulle de to øverste rundinger være større altså mere flade. Så næste gang finder jeg en større rund ting og tegner hjørnet af efter og klipper.

 Her er der i følgende rækkefølge: syet skråbånd på, trukket anoraksnor igennem. Syet kant 15 cm inde, midterstykket foldet to gange og der er trykket KAM-knapper i. Der er kommet fyld hele vejen rundt og siden på hver arm, hvor fyldet er stoppet i er syet yndigt sammen på symaskinen, med en stikning 1-2 mm inde på stoffet. 

 Her kan afslutning på midterstykke med KAM-knapper på og sidesømmen ses.

 Da tvillingerne ikke er født endnu, har vi prøvekørt den med to af Trine's 40 cm dukker, hvilket muligvis svarer godt nok til to nyfødte tvillinger. De øverste rundinger ville jeg gerne ha lavet større så hjørnerne ikke bliver så skarpe som de er blevet på denne demo-model. Nu mangler jeg kun at skummadrassen kommer hjem fra stof2000, så jeg kan aflevere denne rede til min veninde.

GOD FORNØJELSE...



søndag den 10. juni 2012

Færdig heldragt og kunsten at vaske gul.

Så blev jeg færdig med denne heldragt i kort model. Mønstret er MiniKrea og super let. Der er brun rib i kanter og brun strygestof som deko.


Og så er der lige det der med at vaske gult. Har stadig ikke lært det. Er det en ren gul bluse kommer den altid med i den hvide/lyse vask. Men er der også mørke farver i, hvor gul kun er detaljen eller en farve blandt mange andre farver i noget Strib, så ender den altid med at være kedelig gulgrå efter vask. Er du god til at vaske gul?

Lise :o)

lørdag den 2. juni 2012

Barnevognspude - og kommende DIY

Jeg har rigtig hygget mig med at lave disse puder til tøserne fra min mødregruppe og givet dem hver især deres eget personlige look.


I næste uge når jeg får tid, ligger jeg en DIY ind så i alle selv kan sy jeres støttepuder til barnevognen. Gustav har brugt sin siden han var knap 4 mdr.











Jeg har brugt mit strygestof fra LaraLil, mit nye indkøbte neonbånd og neonsytråd fra BettyP og en hæklet blomst til at pynte puderne med.

NB: Er der ikke snart en venlig sjæl der kan fortælle mig hvor fejlen ligger, siden der ikke bliver vist billeder på blogrollen når jeg laver indlæg via blogpress fra iPhone. Når jeg laver indlæg med Blogger via iPhone, kommer der billede på. Mystisk men død irriterende, da et indlæg med billede på blogrollen ser mere indbydende ud.

Fortsat god dag - Lise

fredag den 25. maj 2012

Barnevognspuder

Syr flere af denne slags lige nu, da jeg har bestilling fra hele mødregruppen.


Fortsat god dag - Lise

søndag den 13. maj 2012

Baby strik færdig.

Garnet er Kreta fra stof2000 med træknapper fra Rema. Tror dog ikke Gustav kan passe denne mere. Hmm What to do?


💜 Lise

tirsdag den 8. maj 2012

Dagens resultater efter en hyggelig sydag.


Så blev symaskinen pakket frem sammen med min veninde. Er her dagens resultater. Listen er fortsat lang, så en sydag mere i nærmeste fremtid skal være velkommen.









Denne støttepude til Gustav blev syet udfra et frihåndstegninget mønster. Resultatet blev rigtig godt. Stoffet er fra stof2000 og fyldet er de billigste IKEA-puder.





Der kom også nyt betræk på sengeformindskerne i Gustavs tremmeseng, som han meget snart skal ind og sove i. Stoffet er en ny metervare fra stof2000.





Så blev det på bestilling fra min kæreste til denne dannebrogsfarvet flagranke. Den hænger nu i hans nybyggede jordbærbod som han har lavet de sidste par dage. Lige om lidt går jordbær sæsonen igang og nu er han klar til salget.





Så er disse bukser blevet til. Det er egentlig en gammel buksedragt str 92 med smock som jeg har klippet over og syet sammen igen, klippet stropperne af og VOILA nu posebukser str 98/104


Så er der syet ekstra stykke i numsen på disse nye bukser som havde en utrolig dårlig pasform


Og som prikken over i'et fik Trines strygebræt nyt betræk.

Lise

fredag den 20. april 2012

Nyt på trendsales.

Så går det hurtigt med størrelserne både ved Gustav og Trine. Tror jeg får nok at bestille med at ligge aflagt tøj ind de næste par mdr. Så lige nu er str 56-62 og 92 til rådighed.


Og så bliver denne her et kommende projekt tror jeg.


💜 Lise

onsdag den 7. marts 2012

Ugler - barnevognsophæng.

Så fik jeg lavet en barnevognskæde m ugler efter opskrift af Maja i hendes bog Flere hæklede dyr. Den skal gives til en lille pige som jeg håber snart kommer til verden. Så her får i lige lidt billedspam.

















💜 Lise

fredag den 20. januar 2012

ENDELIG kom han

Så kom han ENDELIG ud. Igår kl 18.12 kom lillemanden til verden. 54 cm lang og 3460 g. Den lange version får i senere. Men vi alle hjemme i god behold og lektien står nu på at få amningen op at stå. Han er bare så fin.


Ha' en god dag - Lise

fredag den 13. januar 2012

Træls graviditet #2

Torsdag sidste uge var jeg ved jordemoderen som sendte mig videre til scanning da hun var i tvivl om hvordan lillemanden vendte. Han lå heldigvis som han skulle, men ved skanningen fandt de ud af at jeg havde for meget fostervand, som kan være tegn på bla sukkersyge og infektion. Derfor skulle jeg ha taget blodprøver og en ny glukosebelastning. Igår var jeg så på sygehuset og få svar på det hele samt ny scanning. Mht fostervand lå jeg ikke over grænsen men blot på øvre grænse. Og der var kun en virus prøve som muligvis var positiv. Alt-i-alt fandt overlægen det ikke bekymrende og heppede bare på mig at jeg snart skulle få den fødsel igang. Jeg er nu 38+5. Skal scannes igen næste uge, hvor de muligvis vil prikke lidt hul hvis ikke der ef sket noget indtil da.


Og sådan ser bassen ud. På øverste billede ligger han lige med sin hånd mast op i kinden og lidt ind foran munden. Ha' en god dag - Lise

torsdag den 12. januar 2012

Er den ikke sød

Opskriften findes HER. Tror jeg har fået min mor til at strikke den men med grønne svampe til lillemanden.


Ha' en god dag - Lise

torsdag den 5. januar 2012

Træls træls graviditet.

Som nogle af jer måske har læst i ny og næ, har jeg desværre ikke den mest rosenrøde graviditet. Jeg har termin d 22. Jan og har været sygemeldt siden 14. September pga smerter. Den sidste måned har jeg absolut intet lavet, bortset fra at få hverdagen til at fungere med Trine. Derudover bruger jeg rigtig mange timer på at hvile i min seng og en gang om ugen tager jeg ind på sygehuset og får akupunktur.


1. Juledag vågnede jeg op med ben og fødder som telefonspæle. Men idag slår det hele. Prikken over i'et. Var til jordemoder som for anden gang var i tvivl om Hvordan lillemanden lå. Derfor sendte hun mig med det samme videre til sygehuset hvor jeg skulle scannes. Heldigvis lå han helt perfekt, men havde nået at ha de værste forestillinger om hvordan de skulle til at vænne ham. Derimod fandt de ud af ved svanninges at jeg havde for meget fostervand - FEDT! Det kan være tegn på at der er en infektion, så nu starter den store mølle igen. Skal ha taget blodprøver, ny scanning om en uge, snakke med en fødselslæge og det værste af det hele - en ny glukosebelastningstest - FØJ. Er ved at kaste op på forhånd. Til jer der ikke ved hvad det er, skal man ha målt blodsukker, derefter drikke 500 ml tyk koncentreret sukkervand inden for 5 min, derefter vente 1 time og så målt blodsukker igen. Man laver denne test for at tjekke for graviditetssukkersyge ved BMI over 27. Da jeg kom hjem idag tudede jeg mig et stykke, synes det hele blev for meget, når jeg kun ønsker at det her smertehelved skal ha en ende. Jeg er klar til at føde om en time hvis det skulle være sådan. Træls træls graviditet.


Kan i se hvor tykke de er. Har lige lavet tryk mærke ved 2. tå. Lise

lørdag den 31. december 2011

Kreative 2011 i ord og billeder.

Som så mange andre - gør jeg trenden efter og viser mit kreative 2011 i ord og billeder. Dog har jeg ikke ville bombardere jer med ALLE mine billeder, men opdelt året i fire kollager som siger noget om mine kreative bedrifter...
Januar-marts:
Trine som havde lært at gå i december fik lov til at starte til far-mor-barn gym i januar. Et stort øjeblik for hendes mor som er vaskeægte gymnast.
I februar købte jeg min nye symaskine og så skulle den stå sin prøve. Der blev syet en masse kjoler og tunikaer. Nogle kom til salg på Amio og andre endte i Trines skab.
Stjernespænder blev produceret og solgt.

April-juni:
Strømmen af kjoler fortsatte med at blive spyttet ud af min symaskine, og stof sortimentet blev opgraderet hele to gange med lækre stofprøver fra Rikki-Tikki. Værner meget om mit Susanne Scherning stof.
I disse måneder stod den også på en masse projekter herhjemme og hyggelige begivenheder. Trine havde vi med til åbent landbrug, som vi helt sikkert skal igen. Projekt have bød bl.a.på nedgravning af trampolin til stor fornøjelse for børnene. Trine fik også en sandkasse.

Juli-september:
Juli var meget stille på den kreative front, men bød på årets første strandtur bl.a. og dem har der sørme ikke været mange af i år. Men Trine blev 2 år og det blev fejret både i dagplejen med hygge og boller og herhjemme med hele familien. I september meldte jeg mig som udstiller til Børnemessen.dk, hvilket dog senere blev aflyst, men produktionen nåede da at komme igang. Så her blev der lavet mobil-etuier, baby-tæpper, baby-sengetøj m.m. Alle disse ting er sat til salg inde på min Amio-butik...

Oktober-december:
Symaskinen fortsætter med at spytte, dog mere og mere til eget brug. Fik lavet en to-do-liste i oktober, over ting som jeg gerne vil ha lavet til den nye lillemand, som jeg snart håber kommer ud. Det er da både blevet til stofslange, hæklede ting, strikket trøje. Og listen er ikke gjort færdig endnu. I oktober hvor vi efterhånden var sikre på at vi fik en lillebror, begyndte jeg at sortere og sælge ud af Trines baby tøj. Det var med vemod at sige farvel til alt det gode pigetøj. Kig gerne forbi mit Trendsales og se hvad der er på bud. Første week i oktober tog hele familien et tiltrængt weekophold i Wiessenhäuser Strand. Helt perfekt. Vi lå endda på stranden 1. okt. Hvem skulle ha troet det. Det er nok ikke sidste gang vi tager derned. Tjek det gerne. Meget billigere end Lalandia.

GODT NYTÅR
Til alle mine dejlige faste læsere. Tak for alle de søde og opmuntrende kommentarer i har skrevet til mig i årets løb. Håber på et lige så fantastisk år på bloggen i 2012. Vi ses helt sikkert herinde et sted. Og så er det jo bare at vente på at lillebror kommer til verden. Terminsdatoen hedder d. 22 januar, men tror ikke at jeg kommer til at gå så længe. Min krop har den sidste uges tid kapituleret helt, og nu ligger og sidder jeg stort set kun hele dagen. Det mindste gøremål og jeg får bare så ondt. Kan snart ikke holde det ud længere. Nå nok om min dumme gravide krop.

VI SES I 2012...

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails