Som nogle af jer måske har læst i ny og næ, har jeg desværre ikke den mest rosenrøde graviditet. Jeg har termin d 22. Jan og har været sygemeldt siden 14. September pga smerter. Den sidste måned har jeg absolut intet lavet, bortset fra at få hverdagen til at fungere med Trine. Derudover bruger jeg rigtig mange timer på at hvile i min seng og en gang om ugen tager jeg ind på sygehuset og får akupunktur.

1. Juledag vågnede jeg op med ben og fødder som telefonspæle.
Men idag slår det hele. Prikken over i'et. Var til jordemoder som for anden gang var i tvivl om
Hvordan lillemanden lå. Derfor sendte hun mig med det samme videre til sygehuset hvor jeg skulle scannes. Heldigvis lå han helt perfekt, men havde nået at ha de værste forestillinger om hvordan de skulle til at vænne ham. Derimod fandt de ud af ved svanninges at jeg havde for meget fostervand - FEDT! Det kan være tegn på at der er en infektion, så nu starter den store mølle igen. Skal ha taget blodprøver, ny scanning om en uge, snakke med en fødselslæge og det værste af det hele - en ny glukosebelastningstest - FØJ. Er ved at kaste op på forhånd. Til jer der ikke ved hvad det er, skal man ha målt blodsukker, derefter drikke 500 ml tyk koncentreret sukkervand inden for 5 min, derefter vente 1 time og så målt blodsukker igen. Man laver denne test for at tjekke for graviditetssukkersyge ved BMI over 27.
Da jeg kom hjem idag tudede jeg mig et stykke, synes det hele blev for meget, når jeg kun ønsker at det her smertehelved skal ha en ende. Jeg er klar til at føde om en time hvis det skulle være sådan.
Træls træls graviditet.

Kan i se hvor tykke de er. Har lige lavet tryk mærke ved 2. tå.
Lise