fredag den 8. juni 2012

DIY - Haremsbuksedragt

 Her kommer så DIY på min Haremsbuksedragt.

Inden du går i gang skal du måle dit barn fra armhulen og så langt ned på benene du vil ha dragten til at gå. Dragten vist på billedet går til lige over anklen og så kan man trække ribkanten op til knæet så det ligner et pose nederdel istedet.

Du er mere end velkommen til at bruge min DIY - men jeg ville blive rigtig glad hvis du ville linke til siden på min blog. TAK!

Sådan gør du:
Målet fra armhule til ben divideres med 70 og ganges med 100, så har du målet på det stykke kvadratiske jersey stof du skal bruge. Fx måler trine 63 cm, hvilket giver et stof forbrug på 90x90cm + ca 10-15 cm til ribkanter afhænging af stoffets bredde.
Obs. hvis du bruger stribet jersey skal du være opmærksom på at striberne kommer til at gå på strå.

str 92 = 75x75 cm
str 98 = 82x82 cm
str 104 = 90x90 cm

1. klip dit kvadratiske stykke jersey og fold den ene snip et lille stykke op over midten
2. Fold nu siderne ind.
3. klip nu fra hjørnene og op til spidsen i midten, så alt det stof der overlappede da du bukkede siderne ind er klippet væk.
4. Sy nu de to sider sammen. Jeg har brugt en jersey nål og sting nr 09 på min maskine som er en stræksøm.

 5. nu skal toppen klippes af, som er det sværeste. Jeg har fundet en top frem af trines for at få et målestoksforhold over hvor lang hun er i overkroppen. Man skulle jo nødig kunne se hendes underbukser fordi ryggen er blevet for dyb. Læg toppen så midten af blusen er der hvor spidserne mødes. Klip nu toppen af stoffet. TIPS klip hellere for lidt af i første omgang end for meget.
6. toppen klippet af.
7. klip nu et bærestykke som er lige så langt som barnet måler fra armhule til armhule og 8 cm bredt. fx har jeg til str 104 klippet 18x8cm. fold det på den lange led og nål det faste ret mod ret på dragten. TIPS: Jeg har brugt mange nåle da dragten er breddere end bærestykket, så bliver det pæneste at rynkerne er små og jævnt fordelt.
8. Mit nåle arbejde set fra "dragt-siden". Så nu stykket fast med alm stikkesting med stinglængde 3,0 ca.
 9. klip nu ud til bindebånd. ca 4x180cm. Er dit stofstykke ikke så langt så klip to stykke og sy dem sammen på midten. Se denne tutorial hos Xo Ein Ding på hvordan du syer ribkanten fast i ryg-udskæringen.
10. har du klippet to stykker og syet dem sammen, så skal midten af bånden været midt på ryg.
11. sådan ser det færdige resultat ud. sy med alm stikkesting, stinglængde 3,0
12. klip nu en trekant af i hver spids til benene, som ca måler 10 cm (str 92 =8-9cm)
13. klip nu ribkanter til benene som er ca 1-2 cm kortere end den afklippede længde. Jeg har klippet 18x5cm til hvert ben. Kan du li en breddere ribkant så klip fx 18x8cm
14. sy nu de korte sider sammen på den klippede ribkant, så de danner en ring og fold den så den ligger dobbelt. Nål den nu fast ret mod ret, som alm. ribkant i bukser. Sy den med en strækbar søm.
15. Voila! Et styk haremsbuksedragt færdig... Er der noget som ikke er forståeligt, så sig endelig til.
GOD FORNØJELSE!

2 kommentarer:

  1. Sødest Lise, i går skrev jeg at sådan en måtte Sofie bestemt have i sin sommer garderobe, og hvad sker der...I dag ligger der en fin orange pakke i postkassen til hende, med den fineste buksedragt i. TUSIND Tak, den er så flot.
    Jeg har ikke lige nået at prøve den på hende endnu, da hun lige er faldet ned fra trampolinen, med hovedet først. Så humøret er ikke så højt :(
    Håber at kunne "flashe" hende i den i morgen:)
    Men mon jeg ikke også lige selv skal igang ;)
    Rigtig god weekend.
    KNUS

    SvarSlet
  2. den er simpelt hen bare så sød, så den blev jeg da lige nødt til at lave, men i bomuld i stedet. ved bare ikle hvad jeg har gjort galt, for den er blevet knæ-lang i stedet for hel-lang!! nå men jeg må jo bare prøve igen ;) tak for en fantastisk DIY :)

    kan forresten ses på min blog :)

    SvarSlet

Dejligt du kiggede forbi...

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails