Sider

Viser opslag med etiketten lillemanden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lillemanden. Vis alle opslag

søndag den 22. januar 2012

3 dage gammel model.

Så kom lillemanden i sit første hjemmegjorde ting. Babyvesten lavede jeg i december. Og den passer jo perfekt.


Ha' en god dag - Lise

fredag den 20. januar 2012

ENDELIG kom han

Så kom han ENDELIG ud. Igår kl 18.12 kom lillemanden til verden. 54 cm lang og 3460 g. Den lange version får i senere. Men vi alle hjemme i god behold og lektien står nu på at få amningen op at stå. Han er bare så fin.


Ha' en god dag - Lise

fredag den 13. januar 2012

Træls graviditet #2

Torsdag sidste uge var jeg ved jordemoderen som sendte mig videre til scanning da hun var i tvivl om hvordan lillemanden vendte. Han lå heldigvis som han skulle, men ved skanningen fandt de ud af at jeg havde for meget fostervand, som kan være tegn på bla sukkersyge og infektion. Derfor skulle jeg ha taget blodprøver og en ny glukosebelastning. Igår var jeg så på sygehuset og få svar på det hele samt ny scanning. Mht fostervand lå jeg ikke over grænsen men blot på øvre grænse. Og der var kun en virus prøve som muligvis var positiv. Alt-i-alt fandt overlægen det ikke bekymrende og heppede bare på mig at jeg snart skulle få den fødsel igang. Jeg er nu 38+5. Skal scannes igen næste uge, hvor de muligvis vil prikke lidt hul hvis ikke der ef sket noget indtil da.


Og sådan ser bassen ud. På øverste billede ligger han lige med sin hånd mast op i kinden og lidt ind foran munden. Ha' en god dag - Lise

lørdag den 7. januar 2012

Mor og Datter huer og nyt fra lillemanden

Så blev jeg også færdig med min hue. Glæder mig til at tage den i brug på en lang travetur, når min krop ellers kan det igen. Opskriften er fra Sidsel Sangild's bog 3-d hækling.


Ellers ser det sådan ud pt med lillemanden inde i maven. 37+4. Vejer 3300 g ved scanningen igår. Han romsterer stadig godt rundt. Svært at sove om natten, da han fylder godt i begge sider.


Ha' en god dag - Lise

lørdag den 31. december 2011

Kreative 2011 i ord og billeder.

Som så mange andre - gør jeg trenden efter og viser mit kreative 2011 i ord og billeder. Dog har jeg ikke ville bombardere jer med ALLE mine billeder, men opdelt året i fire kollager som siger noget om mine kreative bedrifter...
Januar-marts:
Trine som havde lært at gå i december fik lov til at starte til far-mor-barn gym i januar. Et stort øjeblik for hendes mor som er vaskeægte gymnast.
I februar købte jeg min nye symaskine og så skulle den stå sin prøve. Der blev syet en masse kjoler og tunikaer. Nogle kom til salg på Amio og andre endte i Trines skab.
Stjernespænder blev produceret og solgt.

April-juni:
Strømmen af kjoler fortsatte med at blive spyttet ud af min symaskine, og stof sortimentet blev opgraderet hele to gange med lækre stofprøver fra Rikki-Tikki. Værner meget om mit Susanne Scherning stof.
I disse måneder stod den også på en masse projekter herhjemme og hyggelige begivenheder. Trine havde vi med til åbent landbrug, som vi helt sikkert skal igen. Projekt have bød bl.a.på nedgravning af trampolin til stor fornøjelse for børnene. Trine fik også en sandkasse.

Juli-september:
Juli var meget stille på den kreative front, men bød på årets første strandtur bl.a. og dem har der sørme ikke været mange af i år. Men Trine blev 2 år og det blev fejret både i dagplejen med hygge og boller og herhjemme med hele familien. I september meldte jeg mig som udstiller til Børnemessen.dk, hvilket dog senere blev aflyst, men produktionen nåede da at komme igang. Så her blev der lavet mobil-etuier, baby-tæpper, baby-sengetøj m.m. Alle disse ting er sat til salg inde på min Amio-butik...

Oktober-december:
Symaskinen fortsætter med at spytte, dog mere og mere til eget brug. Fik lavet en to-do-liste i oktober, over ting som jeg gerne vil ha lavet til den nye lillemand, som jeg snart håber kommer ud. Det er da både blevet til stofslange, hæklede ting, strikket trøje. Og listen er ikke gjort færdig endnu. I oktober hvor vi efterhånden var sikre på at vi fik en lillebror, begyndte jeg at sortere og sælge ud af Trines baby tøj. Det var med vemod at sige farvel til alt det gode pigetøj. Kig gerne forbi mit Trendsales og se hvad der er på bud. Første week i oktober tog hele familien et tiltrængt weekophold i Wiessenhäuser Strand. Helt perfekt. Vi lå endda på stranden 1. okt. Hvem skulle ha troet det. Det er nok ikke sidste gang vi tager derned. Tjek det gerne. Meget billigere end Lalandia.

GODT NYTÅR
Til alle mine dejlige faste læsere. Tak for alle de søde og opmuntrende kommentarer i har skrevet til mig i årets løb. Håber på et lige så fantastisk år på bloggen i 2012. Vi ses helt sikkert herinde et sted. Og så er det jo bare at vente på at lillebror kommer til verden. Terminsdatoen hedder d. 22 januar, men tror ikke at jeg kommer til at gå så længe. Min krop har den sidste uges tid kapituleret helt, og nu ligger og sidder jeg stort set kun hele dagen. Det mindste gøremål og jeg får bare så ondt. Kan snart ikke holde det ud længere. Nå nok om min dumme gravide krop.

VI SES I 2012...

tirsdag den 20. december 2011

Elsker Min Magnus...

På tur med storebror på twister-car
Det er en skam at Magnus kun er hos os hver 2. weekend for Trine er bare så vild med ham og klamrer sig efterhånden til ham hele tiden. "Min Magnus" er det Trine siger hele tiden. og så snart der kommer en lille lyd tror hun det er Magnus som pusler også selvom han er hjemme ved sin mor... Det er nu herligt at se at de er så glade for hinanden. Håber Trine bliver lige så glad for sin nye lillebror. Men jeg tvivler, for da er hendes position lidt mere truet og så er han jo her hele tiden.... Men er super spændt på hendes reaktion...

onsdag den 2. november 2011

Gensyn og gode råd

Så er årets første gode råd blevet bagt. Uhm de smager godt. De af jer der aldrig har smagt gode råd (udtalt på Sønderjysk; goj raj) er virkelig gået glip af en god jule småkage.


Og så fik jeg et gensyn med lillemanden. Denne gang i 4D. Sygeplejersken som scannere var dog ikke helt tilfreds med billedkvaliteten, men det var super svært for hende da han lå med begge ben og arme op foran ansigtet. Tænk at være så smidig. Skal scannes igen i uge 34, da de holder øje med mig for at jeg ikke skal føde før tid igen. Sidst fødte jeg i uge 35.


- Posted using BlogPress from my iPhone

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails