Sider

lørdag den 12. februar 2011

En ulækker oplevelse...

Idag tog jeg toget hjem fra København. Kort inden vi nåede til Sorø station bumlede toget som om vi kørte over store sten som lå på skinnerne eller kørte over en cykel. 1 sek efter bremsede toget hurtigt op. Da det stod stille, blev der annonceret over højtaleren at toget havde påkørt en person. FØJ.
Det var godt nok ulækker at sidde der i toget og vente ialt 1½ time inden Falck, politi og brandvæsenenet var færdig med deres arbejde. De gik og lyste ind under toget kunne vi se, højst sandsynligt for at se at der ikke var flere kropsdele under toget. Endelig fik vi at vide at vi kunne køre videre. På første station Sorø, var der igen et ophold på ½ time, da brandvæsenet skulle komme og vaske toget inden vi måtte køre videre. Nu var vi 2 timer forsinket. Da vi kørte igen fik vi at vide at toget stoppede i Odense og alle skulle stige om. Yderligere ½ times forsinkelse....
Puha en dag. En tur der skulle være afslappende og tage 3 timer, blev nervepirrende, trist, lang og tog 5½ time... Sikke en oplevelse..

torsdag den 10. februar 2011

Lod nr. 189 vinder....

Det har bare været helt vildt.
Mine faste læsere er blevet fordoblet med denne give away. Mit besøgstal har rundet langt over de 10.000 og jeg rundede inden denne give away de 100 indlæg...
Det er da vidst ikke ringe med sådan en stofbunke som gevinst...

Der har været 109 deltagere i min give away som til sammen har smidt 263 lodder i puljen.
Nå men istedet for at bruge random.org denne gang fik jeg min kæreste til at nævne et tal mellem 1 og 263.

Vinderen blev lod nr 189 som tilhører
ONKEL ANNE
Stort tillykke til vinderen...
Anne vil du sende mig en mail på lise-tj@hotmail.com, så vil jeg sende dig din gevinst.

onsdag den 9. februar 2011

Nu med Amio...

Efter at ha overvejet det længe og været inde og besøge alle jeres amio-butikker, har jeg endelig besluttet mig og fået oprettet min egen Amiobutik. Det har nu også taget det meste af min formiddag idag at få det hele oprettet og få billeder og produkter lagt ind. Min upload hastighed på mit mobile bredbånd er vidst ikke at prale med. Håber at jeg får glæde af mit valg.
Er du glad for din Amio-butik?

tirsdag den 8. februar 2011

Dejlig krea tirsdag...

Denne store skum terning som jeg har haft fra barns ben har endnu engang i dens levetid fået nyt betræk. Denne gang har den fået glade farver, sandfarvet, rød, gul, grøn, lyserød. Den står nu på Trine's værelse og den er eminent at tumle med/på. og se har den altid været en vigtig brik på mit værelse dengang når der skulle bygges huler...

Også blev det også til et sæt sengetøj til Trine's dukkevogn. Forsiden er patchworktern og bagsiden er lilla quiltet med rød tråd.
Jeg har sat et sæt lignende til salg i ´Butikken`. Kig ind hvis du er interesseret.

Og her er tæppet så i sit rette element.

torsdag den 3. februar 2011

Mere stof i `Butikken`....

Kig ind i "Butikken". Der er kommet mere stof til salg/bytte. Tag endelig et kig rundt.

tirsdag den 1. februar 2011

Velkommen ind på Trine's værelse..

Så fik jeg ryddet lidt op på Trine's værelse og fået hængt lidt på væggen. Jeg har lånt ideen med flagranken på de hvide skydelåger på mit ikeaskab af Bare Wunderbar. Og da jeg ikke ejer den store tapet/papir samling har jeg tyet til hjælp og downloaded mønstrede vimpler hos Kreative omgivelser. Tak til jer begge for at jeg kunne få mit lille kreative projekt op at stå...

Spejlet kom op i Trine højde. Ovenover hænger nogle billige ikea rammer som jeg har malet sort og der er sat stof i som pynt.

Mumi sidder i sengen, på mumi-sengetøjet købt i Bilka mener jeg.

Skrammel hjørnet og mariehønen som Trine er begyndt at lære hvordan man styrer.

Et view.

Velkommen - kom ind.

Strik C-pap huer til Cuba...

Der er hos hende her er godt projekt igang. Cuba har først nu indført Cpap bahandling til deres præmatur fødte børn, hvilket vi har haft i DK i mange år. Cpap er en behandling hvor lungerne hele tiden understøttes, så barnet kan trække vejret optimalt, ved at der konstant blæses luft ind i næsen på dem. Her på billedet vises huen som bruges til at holde udstyret til næsen på plads med. (barnet ligger dog ikke med Cpap på).

På danske alm. børneafdelinger bruges samme udstyr ogsp lige nu til småbørn 0-1 år som er ramt af RS Virus. Det er lige nu højsæson for denne virus som rammer de små rigtig hårdt og som enkelte gange forårsager så meget snot og sekret i luftvejene at de skal have hjælp til at trække vejret i form af Cpap-behandling.

Er du frisk på udfordringen i projektet så meld dig her. Her finder du også opskrifter.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails