Sider

lørdag den 24. november 2012

Fedtebrød...

Eller romsnitter som de hedder i opskriften fra amo's julebagebog. Dog uden ROM. Tror det er Sønderjysk at kalde dem for fedtebrød. Lavede 4-dobbelt portion ellers får de alt for hurtigt ben at gå på her i huset. Næste julebageprojekt er Gode Råd.

fredag den 23. november 2012

Advents Give Away

 
Havde lige en Give Away mere i ærmet som blev til en advents give away, for der er da ikke noget så hyggeligt som at få gaver i december.
Regler:
Du skal være fast læser og blot skrive en kommentar til dette indlæg og dit lod har herefter mulighed for at blive udtrukket flere gange afhængig af hvornår du har meldt dig til min give away.
Vinderne findes ved hjælp af random.org og trækkes hver advent kl 20.
1. lilla  gør-det-selv flagranke + knappenåle

2. gul/orange/brun gør-det-selv flagranke + knappenåle

3. blå stof-trekanter + hæklede vantelommer + knappenåle

4. 40 stk stof-firkanter 20x20 cm i alle mulige farver og mønstre.

torsdag den 22. november 2012

Nyt på væggene.

De her rammer har ligget i skabet nu i en evighed. Og idag skulle det være. 3 søm i væggen og to til pynt. Alle print er fra bolig magasinet som ofte vedlægger et kunst-kort med i deres magasiner. Rammen med plads til 3 billeder, vil jeg med tiden gerne have et billede af alle tre unger i.

tirsdag den 20. november 2012

DIY - Hæklet vantelomme

Her kommer opskriften på mine hæklede vanter ala Molo (som dog er strikkede). I opskriften har jeg brugt hæklenål nr 4. Hækler man i tyndere garn skal man blot øge antallet af lm , samt omgange.

OPSKRIFT PÅ HÆKLET VANTELOMME:

1. slå 13 LM op
Start i nr 2 LM fra nålen 1 fm i hver LM
2.Vend med 1 LM i bunden
Hækle nu fm hele vejen rundt. I spidsen hækles 3 fm i samme fm
3.Vend m 1 LM i bunden igen og øg med 2 fm rundt i toppen igen.
4.Vend m 1 LM og hækle 4 fm. Sæt herefter af til tommel v at lave 7lm. Start i nr 2 lm fra nålen og hækle  6 fm tilbage. Fortsæt rundt og øg m 3 fm fordelt rundt i toppen
5.Vend med 1 LM og øg m 4 fm fordelt rundt i toppen. Når du når til indhakket v tomlen skal der hækles 3 fm sammen. Fortsæt med fm rundt om tomlen og hækle 3 fm i samme fm i toppen af tomlen.
6.Vend m 1 LM. Øg m 3 fm i toppen af tomlen. Hækle 2 fm sammen i indhakket v tommel. Øg m 5 fm rundt i toppen.
7.Lav nu skaftet på vanten.
Vend m 1 LM og hækle nu frem og tilbage i bunden fx m fm eller 1/2 stangmasker. Jeg har 3 rækker m 11 fm i hver og vendt m 1 LM i hver ende.

Hæft ender, pres med strygejernet og sy vantelommen på dit tøj eller en strikket sweater.

GOD FORNØJELSE.

mandag den 19. november 2012

Vinder af min Give Away

Tusind tak for alle  dem som har deltaget i min give away om en hel bunke stof. Der er kommet en del nye læsere til og ET STORT VELKOMMEN SKAL LYDE TIL DEM ALLE.

Har brugt Random.org til at trække en vinder og bag kommentar nr 76, gemmer sig Camilla med bloggen Tulletøsen. Tillykke med gevinsten. Camilla send mig en mail med din adresse. Min mail finder du under kontakt.

Jeg er i skrivende stund, ved at tage billeder af en kommende advent-giveaway. Så følg med en af de kommende dage... Der bliver mulighed for at vinde 4 præmier, en hver advent..

lørdag den 17. november 2012

Trine har arvet.

Disse to slotte. Det ene er et Barbie slot og det andet til heste tror vi, samt en papkasse fuld med udstyr, heste og Barbie og Ken. Så nu ved vi da slet ikke hvad der skal stå på ønskesedlen, der er jo ikke mere plads på værelset. Det er vores kusine der nu er blevet en præ-teenager, og er ved at skille sig af med alt det 'barnlige'. Og det nyder vi godt af. Det er fedt at arve herhjemme. Arver i også?

Ps. Det er på mandag min give away trækkes.

fredag den 16. november 2012

Sokker til Eames-stolen.

Hos Bettina Holst så jeg den anden dag et link til stolebens-sokker, og tænkte det var den geniale løsning til mine Eames stole i køkkenet som skramler helt vildt frem og tilbage på klinkerne. Det er træls at høre på for min mand når han ligger og sover om morgene når han har været på natarbejde. Så foreløbig er det 'mor'-stolen som har fået sokker på. Dejligt med en stol som glider uden at skrige. Filtdutter er nemlig forsøgt, men holder kun et døgn.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails