Sider

fredag den 30. november 2012

Tunika af rester.

Fik bare sådan en trang til at lave noget pænt tøj til Trine igår, så det hele ikke bare går op i bløde bukser og barnevognspuder. Derfor gik jeg igang med at tegne mønster af, klippe og sy en tunika, fra bogen "Sy til piger 2-6 år". Og der var lige akkurat nok af hver rest til denne finde sag. Fedt at få brugt nogle af mindre stykker. Har nu lagt en bunke stof mere til side, med tanker på mere tøj til Trine. Trine er i denne uge nemlig flyttet børnehave fra naturbørnehaven til en alm børnehave, så det giver mig en god undskyldning for at producere lidt alm pænt tøj, istedet for kun jogging tøj. Hun trænger også. Er vokset rimelig godt siden sommer.





onsdag den 28. november 2012

Små livstykker...

Efter stor Efterlysning på et enkelt nøgle garn mere til Trines vest lykkedes det mig nu at blive færdig med begge veste. Imens jeg ventede på at komme videre med trines gik jeg nemlig igang med en til Gustav. Og nu er de blevet fotograferet og tilmed også på hver sin model. Se bare. Opskriften er gratis og hedder Lille livstykke fra Isager. Super nem i str 3 mdr, 1 år og 3 år. Jeg har strikket str 1 år og str 3 år på en pind 5 istedet for 4. Gustavs er pyntet med en stofbetrukket knap og trines med en koral neon knap fra BettyP. Trine står model i hendes vest udenover sit nattøj. Ved ikke lige hvor smart hun er.









Julestjerne.

Så er der pyntet op til jul. Det første jeg vil vise jer som jeg lavede igår da der blev pyntet op med lys og gran udenfor, er dennne stjerne, som jeg fik ideen til via pinterest. Jeg har savet 5 lige lange grene af en stor nøddebusk, som har nogenlunde lige grene. Bundet spidser og kryds sammen med ståltråd. Er pyntet med en lyskæde. Voila!



mandag den 26. november 2012

10 kg - SÅDAN!

Så krydsede jeg den magiske grænse 10 kg i mit vægttab og fik et diplom med hjem til køleskabet. Ved ikke helt endnu hvad mit mål er, kommer an på hvordan de sidste kilo er fordelt på kroppen. Men indtil videre har jeg tabt 15 cm om taljen, 10 cm om hoften, 6 cm om lår og 6 cm om overarme. Har aldrig før været på 'kur', men det er overraskende nemt. Laver madplan en gang i ugen og tænker på den måde ikke særlig meget over min kur i løbet af ugen. Men selvfølgelig er der tonsvis af forhindringer man skal styre uden om. Den værste er nok alkohol og den næste hedder jul. Heldigvis er min søde tand rimelig moderat, så det er ikke min værste udfordring, men julebag og julemad -MUMS.
Klapper lige mig selv på skulderen og tænker 10 kg på 3,5 måned er godt gået dvs over 700 g pr uge.
Nok faktatal fra mig idag.

søndag den 25. november 2012

Barnevognspude fabrikken...


Jeg ligger bestemt ikke på den lade side... Synes jeg de sidste to måneder har spyttet rimelig mange barnevognspuder ud af maskinen. Enkelte er endda sluppet forbi mit kamera... Egentlig er det rimelig ensformigt arbejde og kedeligt, men hver pude har sin historie og ønskerne er vidt forskellige... Synes de hver især er små lækre sager til en forhåbentlig glad mor og baby. Har du også et ønske så send mig en mail. Pt er jeg ved at konstruere en tvillingebarnevognspude. Spændende. Men resulatet kommer først midt i dec.

lørdag den 24. november 2012

Fedtebrød...

Eller romsnitter som de hedder i opskriften fra amo's julebagebog. Dog uden ROM. Tror det er Sønderjysk at kalde dem for fedtebrød. Lavede 4-dobbelt portion ellers får de alt for hurtigt ben at gå på her i huset. Næste julebageprojekt er Gode Råd.

fredag den 23. november 2012

Advents Give Away

 
Havde lige en Give Away mere i ærmet som blev til en advents give away, for der er da ikke noget så hyggeligt som at få gaver i december.
Regler:
Du skal være fast læser og blot skrive en kommentar til dette indlæg og dit lod har herefter mulighed for at blive udtrukket flere gange afhængig af hvornår du har meldt dig til min give away.
Vinderne findes ved hjælp af random.org og trækkes hver advent kl 20.
1. lilla  gør-det-selv flagranke + knappenåle

2. gul/orange/brun gør-det-selv flagranke + knappenåle

3. blå stof-trekanter + hæklede vantelommer + knappenåle

4. 40 stk stof-firkanter 20x20 cm i alle mulige farver og mønstre.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails