Sider

fredag den 18. januar 2013

Hvor du fra?

Som så mange andre er jeg hoppet med på den sjove ide og fortælle lidt om mig selv. Det er jo altid sjovt at se hvor andre bloggere er bosat, så man ikke føler sig Palle alene i verden i sin landsdel. Er spændt på hvor mange andre Sønderjyske bloggere der er derude udover dem jeg kender.

HVOR DU FRA?

Født i en lille flække som hedder Hønkys i Rødekro Kommune.
I 3. Kl blev mine forældre skilt og vi flyttede til Hellevad, hvor vi også gik i skole.

I 8.-9. Klasse tog jeg på efterskole på Sundeved Ungdomsskole og drog derefter videre til Agerskov Ungdomsskole i 10. Klasse. Tre helt ubeskrivelige fantastiske år, som helt klart har været med til at forme den jeg er.

På Aabenraa Gymnasium fik jeg i 1999 min matematiske studenter eksamen.

Herefter arbejdede jeg som vikar på Sydbanks hovedsæde og handicaphjælper for en 4-årig dreng, hvor jeg sparede penge op til et højskole ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

2001 flyttede jeg til Sønderborg og fik i 2005 min autorisation som sygeplejerske.
Mit første job var på en lungemedicinsk afdeling. I 2007 startede jeg på Børneafdelingen i Sønderborg, hvor jeg fortsat er ansat. Et utrolig meningsfyldt job som hver dag er spændende. Favner alle kategorier mellem 0-18 år.

I 2003 døde min far pludseligt af et hjerteinfarkt. Noget som tog rigtig hårdt på mig. Savnet til min far er fortsat stort, da jeg synes han er gået glip af så meget da han døde i en alder af 58 år. Ikke mindst er han gået glip af sine børnebørn. Han nåede akkurat at holde min brors den ældste en enkelt gang. Men idag kunne han ha haft 6 børnebørn. Du er savnet far.

I 2007 mødte jeg Gert som jeg efter knap et år flyttede sammen med i en lejlighed i Rødekro. Med i pakken fulgte Magnus fra 2003. I 2009 blev Trine født og vi købte hus. 2012 kom Gustav til verden, som fylder 1 år i morgen.

Min fritid er fuld af kreativiteter som i kan følge med i her på bloggen. Men herudover dyrker jeg med stor passion gymnastikken. Har i et utal af år været instruktør på div hold for øvede gymnaster 25+. Både afterrep hold og lokalforeningshold. I mine unge dage gik jeg selv på repræsentationsholdet i Sønderjylland og kunne jonglere med op til 4 hold ad gangen. Det var fedt, men også noget der hører de unge år til.

HVOR DU FRA?



7 kommentarer:

  1. Det er altså sjovt at læse om "de andre" bag skærmene.
    Uh, kender det med at miste sin Far alt for tidligt. Og følesen af hvormeget han er gået glip af og mangler i hverdagen.

    Jeg har også lavet et indlæg på min blog om hvor jeg er fra... Kig gerne forbi hvis du skulle blive nysgerrig :)

    SvarSlet
  2. Ej, hvor sjovt Lise, jeg bor også i Rødekro :-) Nu skal så lige høre, er det din Trine som går i Solsikken???
    Jeg har lavet samme indlæg på min blog. Du er velkommen til at kigge forbi :-)
    Kh. Marlene

    Trist at høre med din far, jeg kan kun forestille mig hvordan det må være!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor skægt Marlene. Ja Trine er i solsikken på gul stue.

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  4. Det er så fedt at læse indlæggene HVOR DU FRA?

    Åhhh jeg jeg blev dybt rørt, da jeg læste linierne om din far puhh sidder her nu med tårer i øjnene. Det må være et kæmpe tab at miste sin far/mor.
    Knus

    SvarSlet
  5. Hyggeligt at læse :-) jeg er fra Hillerød og har lavet et lille tilsvarende indlæg "hjemme"

    SvarSlet
  6. Søde Lise, ja sjovt at læse om nogen man jo kender :)

    SvarSlet

Dejligt du kiggede forbi...

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails