Sider

torsdag den 7. marts 2013

Pillefinger modellen Gustav.

Så er Gustav igen i skufferne, men tog lige chancen for at tage et lille snapshot i hans nye outfit, alt imens han spiser lidt stanniol.

onsdag den 6. marts 2013

Nyt tøj til Gustav.

Har bestemt ikke mange penge på kontoen for tiden. Og skat er heller ikke særlig villige til at afgive penge til mig. Så hvis der købes nyt stof til eget forbrug bliver det kun fra restebunkerne i stof og stil. Men denne gang har jeg kunne finde alt i mine egne gemmer. Herhjemme er Gustav ved at lægge alt str 80 på hylden. Så vi må igang med at supplere hans str 86 garderobe op. Her er lidt af det mine kære maskiner har spyttet ud. Et par Chris bukser, syet i petroleum fløjl med neon gul detaljer og to Robin bluser. Begge mønstre fra stof2000.
Og til sidst lige et billede af den pillefinger jeg har herhjemme lige for tiden. Han skal bare ha alt ud af skabe og skuffer. I morges fik han åbnet for den beholder jeg har mel i. Vupti og gulvet var Hvidt.





tirsdag den 5. marts 2013

Tvillinger tæpper.

I december måned lavede jeg en tvillinge-barnevognspude på bestilling fra en mor. Puden faldt i god jord og i det nye år kom endnu en bestilling til tvillingedrengene. Den lød på to tæpper som kunne passe til en junior seng. Tæpperne måler 150x80 og har fået været deres kant farve og bagside, for at de ikke skulle være ens. De samme hæklede initialer som jeg brugte ved barnevognspuden har jeg ladt gå igen på tæpperne. Tæpperne er nu afleveret og jeg har fået god feedback på tæpperne.









mandag den 4. marts 2013

Så blev børnene lukket ud på græs.

.. Her i weekenden i det fantastiske forårsvejr. Og mig og Trine fik ryddet op inde i hendes legehus og sandkassen blev revet igennem, for evt katte-überraschung. Og det var faktisk også gustavs første tur ude i haven på egen hånd. Ellers har vi kun haft ham med ude i barnevognen og en trække tur på kælken. Så han nød i fulde drag og kravle på græsset og få en trækketur på gåbilen.









lørdag den 2. marts 2013

Grafisk pude - ny model

Min veninde sendte mig for 14 dage siden et billede på SMS af en pude og spurgte om det var noget jeg kunne lave. Farverne var valgfri, men måtte gerne passe til hendes verdenskort. Så hun kom med i min bestillings-sy-uge. Og her er resultatet. Puden måler 40x40 og jeg har brugt trines børne hovedpude som demo-fyld. Du kan måske ane en ugle igennem den lyseblå farve. Tihi.
Da der er noget origami-teknik i denne pude startede jeg med at prøve at folde i papir.



fredag den 1. marts 2013

Trine til gymnastikopvisning

Her i aften har vi været til lokalforeningens gymnastikopvisning. Trine har hele vinteren gået på mor-far-barn holdet sammen med hendes mormor. Her til aften nægtede hun så at gå på gulvet sammen mormor. Trine var sur og mormor var skuffet. Så jeg måtte gå på gulvet med Trine.
Senere skulle mit eget hold på gulvet som jeg har trænet i denne sæson. Det er et rytme hold for piger mellem 25 og op til næsten 50 år. Super hyggeligt. Og de gjorde det rigtig godt. På søndag er det så min tur igen til at stå på gulvet med det hold hvor jeg selv går til. Jo kald mig bare en gymnastik-nørd. Vil opfatte det som et kompliment.



torsdag den 28. februar 2013

Grafiske puder - til min kollega.

I denne uge har jeg haft fri nogle dage og brugt al min tid foran symaskinen, i håb om at komme til bunds i bestillings-bunken. Er jeg har nået rigtig meget, som jeg viser jer løbende, som de retmæssige ejere, modtager deres pakker.
Men her er det først tre stk grafiske puder til min kollega. Ved at hun glæder sig til at få dem hjem i hendes sofa. Hun får dem imorgen i nattevagt.
For bestillinger -kig under 'Shoppen'.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails