Sider

tirsdag den 5. august 2014

Så skal der tælles point igen...

Har nydt to dejlige ugers ferie sammen med min familie, hvor der er blevet givet gas med alkohol, grillmad og is og søde sager. Dog skal de to uger alene ikke have skylden for at der er røget et par kilo på vægten igen. Men nu er det ca 1,5 år siden jeg sidst tog den store tur og tabte mig 14 kilo på ca 6 mdr. Denne gang siger jeg farvel til 4 kilo. Håber jeg. Dog er det meget sløjt på motionskontoen, da jeg har et knæ der driller og gør ondt stort set hele tiden. Håber dog snart at det kommer på plads, da gymnsatiksæsonen starter lige om lidt. Jubii.
Nå men start vægten blev målt i morges. og så må vi se hvornår vi rammer målet. Så fra imorges stod den på havregrød. Gustav synes det var så godt at jeg også måtte lave en portion til ham.


onsdag den 23. juli 2014

Dejlig dag i Tolk-Schau

Idag har vi været alle fem afsted til Tolk-Schau Familien Freizeitspark, som ligger 40 km syd for grænsen. Et dejligt sted for os med små børn. Og selvom Magnus er 11 år har han nu heller ikke kedet sig, selvom der ingen sindsyge rutschebaner var. Har blot tullet rundt på de smås præmisser og ladet legebarnet råde. Gustav og Trine har klaret dagen med bravour, trods Gustav faldt i søvn da vi stod i kø på et tidspunkt og kun fik 15 minutters lur på min arm. Sejt lillemand - dog gik alle mand kolde på vej hjemad.
Det kan anbefales at leje en af deres små hyggelige grillhytter, som foruden grill-sted også kan bruges som opmagasinering, og tilholdssted hele dagen.
             



              

Girlsmonth - Er du med?

Tænker om der er stemning i blogland eller på Instagram for at afholde en girlsmonth, i samme genre som Christines #boysmonth
Jeg har ikke noget planlagt endnu, men vil blot lure stemningen inden boysmonth slutter.

mandag den 21. juli 2014

BM: #boysmonth2014 - tak for denne gang

Det var alt hvad jeg kunne nå at bidrage med for denne gang til boysmonth, som jeg elsker at deltage i. Det er sandelig også længe siden at min blog har fået så meget opmærksomhed. Så den har nydt det i fulde drag. Håber at Christine er vært igen en anden gang for en runde boysmonth. Her lige månedes bidrag samlet. Jeg pakker idag syværelset sammen for Magnus kommer og overtager gemakkerne på sin 3 ugers sommerferie på fredag. Sådan er reglerne desværre her i huset. Dog den bedste løsning, da jeg ikke orker at sidde i køkkenet og rode med alt mit sygrej. Så hellere planlægge sin sytid, når værelset er Magnus-frit.

lørdag den 19. juli 2014

Buksedragt igen….

Denne gang også til Trine. Den anden dag da Trine hoppede i sin buksedragt, stumpede den pludselig i benene og fluks klippede vi benene af og syede den med korte ben.
Så nu skulle der en ny dragt til med lange ben igen.
Trine har selv valgt stoffet og moren valgte de koksgrå detaljer for at der kunne komme lidt kontrast til den sukkersøde lyserøde. Den var godkendt med det samme af Trine

torsdag den 17. juli 2014

BM: Sæt i isoli/jersey til Gustav

Så blev der kigget lidt i gemmerne og denne kombiantion dukkede frem. Det grønne isoli er fra søde Camilla fra min #ækreaklub. Det var noget hendes mor havde haft i gemmerne og nu delte ud af. Jeg snuppede straks dette stykke på ca 2 meter. Det stribede tynde jersey har jeg brugt flere gange og nu er der snart heller ikke mere tilbage.
 Farverne gengives ikke ret godt , men på nærbilledet er farverne næsten rigtige, på nær pipping som syner brun men er koksgrå, som alle de andre detaljer på tøjet. Mønstret er igen igen stof2000 - Robin. Bukserne er syet med fast linning med elastik og snøre som detalje i metaløskner.
Erd og lidt i tvivl om der er lidt for meget nattøj-stemning over sættet, hvilket det slet ikke var tiltænkt. Så overvejer om jeg skal klippe denne traktor med vogn i sort strygestof og påføre blusen på front og bukser på den ene balde bagpå. Hvad synes du.


tirsdag den 15. juli 2014

Nyt design på bloggen



Har leget lidt i PicMonkey, og kombineret nogle minimalistiske looks. Lige pt. Har jeg implementeret den nederste. Men kan jo skifte lidt rundt, hvis jeg bliver træt af det koksgrå. Hvad synes I?

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails